Udstyr

Ammeindlæg skal både beskytte bryster og tøj

Udgivet

den

Ammeindlæg

Når man er nybagt mor, så er der mange ting, der pludselig forandrer sig og man skal tage stilling til. Noget af det som mange har svært ved at vænne sig til, er deres nye krop, som for evigt er forandret. Det er klart, at kroppen gennemgår meget, når man er gravid, men den opfører sig også på en helt ny måde i lang tid efter. Det er f.eks. første gang, man kommer til at opleve, hvordan det er at have mælk i brysterne. For nogle kan det være en meget overvældende oplevelse, og man kan have det som om, man bare er blevet givet et sæt nye bryster, der slet ikke er ens egne. Det er her, man skal til at bruge ammeindlæg, og hvis du ikke er mor endnu, så ved du slet ikke, hvor vigtigt et produkt det bliver for dig.

De nye bryster

Der er virkelig mange nye mødre, der beskriver følelsen som om, at man er blevet givet nogle helt fremmede bryster. Der er også mange, der har svært ved at styre, hvornår mælken løber til, og det kan resultere i, at ens bryster sprøjter med mælk om sig til flere tider. Man vil også til tider komme til at opleve, at ens bryst føles helt udspændt, fordi der er så meget mælk deri. Det kan endda blive så fyldt, at det kan komme til at gøre ondt, og her hjælper det først, når man har fået tømt brystet igen. Der er altså mange ting, man skal vænne sig til med de nye bryster – og den pludselig mælketilførsel må klart være det sværeste.

Ammeindlæg beskytter tøjet

Når du er nybagt mor, så kommer du meget hurtigt til at blive vant til at skifte tøj. Det er ikke nemt at holde tøjet rent på hverken mor eller baby, når man har en nyfødt. Det betyder dog ikke, at man ikke gerne vil forsøge at minimere, hvor meget der spildes. Du kan f.eks. bruge ammeindlæg i tiden, mellem du ammer, så der ikke løber mælk igennem BH’en og ud i trøjen. Man har måske heller ikke så meget lyst til at rende rundt med pletter på trøjen. Men det er altså også nemt at undgå, hvis du bruger ammeindlæg. De placeres blot i BH’en, hvor de ligger og suger væske.

Ammeindlæg beskytter bryster

Når man ammer, så er det også meget naturligt, at man får ømme bryster. De bliver udsat for noget, som de slet ikke er vant til, og de har pludselig en funktion, du ikke har haft før. Det er lidt som om, at man er blevet til et omvandrende mejeri, når man har mælk i brysterne. Det er vigtigt, at man sørger for at beskytte sine bryster, så de ikke bliver mere ømme end højest nødvendigt. Når de bliver suttet så meget på, så kan man ofte blive nedslidt, og her kan ammeindlægget givet en blød overflade, som det er rart at hvile brystet mod. Det er helt klart noget, du kommer til at bruge som mor.

Læs videre
Klik for at kommentere

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Babyliv

Har din baby brug for noget blødt og naturligt at ligge på? Dette skal du prøve!

Udgivet

den

Lammeskind

Hvis du leder efter et naturligt leje til din baby, så kan det være, du skal prøve med langhåret lammeskind. Det er ikke lige det, alle bruger, men det er måske fordi, man ikke lige overvejer det som en mulighed. Langhåret lammeskind er dog utroligt dejligt for en baby og ligge på, og din baby vil opleve den ultimative komfort, når han eller hun placeret derpå.

Så hvis du leder efter noget lækkert, blødt og komfortabelt, som din baby kan ligge på, uden det får på kompromis med din stil, skal du da kigge nærmere på lammeskind.

Langhåret lammeskind i hjemmet

Langhåret lammeskind kan også bidrage positivt til indretningen i hjemmet. Man kan bruge langhåret lammeskind til mange ting. Du kan f.eks. placere det over en gammel stol, lægge det på gulvet eller andet. Der er mange muligheder med langhåret lammeskind – det er bare med at finde ud af, hvordan du har lyst til at bruge det. Så er det det måske ikke nødvendigt at nævne igen, at langhåret lammeskind er helt ideelt til babyer.

Giv din baby et naturligt leje

Det er dejligt at få noget naturligt ind i hjemmet. Det er så nemt at købe billige, kunstige møbler – og der er heller ikke noget i vejen med det. Et hjem kan bare hurtigt komme til at se lidt stift ud, og her kan du bryde med dette ved at pryde hjemmet med et langhåret lammeskind. Et langhåret lammeskind kan både bruges til at bidrage til indretning – og så sidder man også fantastisk på det.

Hvor lange er hårene på et langhåret skind?

Men hvor lange hår kan man så regne med, at et langhåret lammeskind har? Det er klart, at det ikke skal være alt for langt, da dette bliver besværligt i forhold til vedligeholdelse. Hårene på et langhåret lammeskind er cirka 5-7 cm i længden. Længden er naturligvis den samme over det hele, så skindet har et jævnt og smukt udseende.

Hvordan vedligeholder man langhåret lammeskind?

Når man skal vedligeholde sit langhårede lammeskind, så bør man støvsuge det omkring 3-4 gange om måneden. Det er, hvad du minimum burde gøre – og du kan også sagtens gøre det oftere. Særligt hvis din baby skal ligge på det. Når skindet begynder at se nulret ud, så er det også en god idé at børste det. Det er meget vigtigt, at du gør det forsigtigt, da skindet er et sårbart materiale. Det kan også være en god idé at vaske det engang imellem. Her er det alfa og omega, at man vasker det i hånden – og det er også vigtigt, at man bruger en uldsæbe, der indeholder lanolin. Hvis du vasker det i vaskemaskinen, så er der stor risiko for, at det går i stykker – så det skal du lade vær med.

Læs videre

Udstyr

Julegaveideer du kan give til din far

Udgivet

den

Familie hjælper hinanden med at hænge julestjerne op

Julen er en herlig tid. Især for børnene. For det er jo her de skal forkæles med gaver. Men måske skal man også huske engang imellem at hylde dem, som arbejder. Forældrene skal også have nogle dejlige gaver, så de ved at de er værdsat. Julen er tidspunktet hvor man kan give lidt tilbage igen. Det er tiden, hvor man kan vise dem, som har givet én alt, at man er taknemmelig. Men hvad giver man dem så? Hvor kvinder kan være gode til at komme med en ønskeseddel, der kan mænd være lidt et problem. Så hvad giver man egentlig far, hvis han ikke selv ved det?

Sådan finder du den perfekte julegave til far

Det er nemt bare at komme med nogle generelle ideer, som man tænker mænd vil kunne lide generelt. Men desværre er sandheden lidt mere kompliceret. Vi er nemlig alle forskellige og derfor kan vi have forskellige interesser. Noget den ene far ville elske, vil måske ikke gøre en anden far tilfreds. Derfor skal du også kende din far korrekt og kunne give ham noget, som han virkelig vil elske.

Så hvem er din far? Hvad kan han lide? Dette er et fint sted at starte, plus man kan nemt spørge ham, uden at han ved hvorfor du spørger. Man kan nemt spørge ind til folks interesser, uden at de tror det handler om deres gaver. Det nytter jo ikke noget at give en mand underbukser, som allerede har nok. Eller en ny græsslåmaskine til én som aldrig er i haven. Så tag dig tiden, så du kan lære far bedst at kende, så du kan give ham den bedste gave, som vil gøre ham til den lykkeligste far på kloden. Så kan julen gøre alle glade.

Julegave til faren, der har alt

Men nogle gange, så er man ude for, at det er svært at købe en julegave til far, fordi han allerede har købt det hele selv. Nogle folk har det jo bare med at købe alt de begærer, uden at tænke over de gaveproblemer, der så opstår. Hvad gør man så? Til trods for, hvad der stod tidligere, så er der faktisk visse gaver, man godt kan tillade sig at give alle fædre. Men man skal dog bare være sikker på, at de ikke lige har købt nye. For eksempel kan du give far en ny barbermaskine. De skal til tider udskiftes med bedre og nyere versioner, som disse kan man næsten aldrig får for mange af.

På samme måde kan man også give sin far mere shampoo, barberskum eller parfume. Og selvom disse er alle gode gaver, så er det vigtigt at følge punkt 1 for at gøre gaverne personlige. Det er ikke alle fædre, som vil elske at få mere shampoo, til trods for, at du nok skal bruge det på et tidspunkt. Du kender det måske selv, når du får sokker. Man kan godt bruge det, men det er ikke det mest spændende. Derfor er det vigtigt at kende personen, man giver en gave til!

Læs videre

Udstyr

Tag børnene med på telttur

Udgivet

den

Barn leger udenfor telt

Hverdagen i en børnefamilie kan nemt blive stresset. Hver morgen skal både børn og voksne ud af sengen og gøres klar til en ny dag. Alle skal ud ad døren, børnene skal afleveres i institution eller skole, og forældrene tager på arbejde. Når arbejdsdagen er slut, skal børnene hentes igen og fragtes hjem, hvor den står på aftensmad, bad og putning. Hvis man er heldig, kan man lige netop få tid til en times leg med børnene. Hvis du og din familie trænger til en pause fra det evige hamsterhjul, burde I overveje at trække stikket fuldstændigt og tage på telttur.

Kvalitetstid med ungerne

I en travl hverdag kan det være svært at få tid til kvalitetstid med børnene. Som forælder er man ofte udkørt efter arbejde, og man ender måske lidt for ofte med bare at parkere børnene foran fjernsynet.

På en telttur er familien samlet på en helt anden måde end derhjemme. Der er ikke de samme distraherende elementer, og man er derfor i højere grad tvunget til at være sammen. Og lad os nu bare se det i øjnene: der er intet små børn hellere vil end at være sammen med deres forældre.

Lad skærmene blive hjemme

En telttur med familien er en oplagt mulighed for at tage en pause fra skærmene. Og det gælder også de voksne. Vi er efterhånden alle sammen slaver af vores smartphones, hvilket kan gå ud over vores forhold til vores børn og partner.

Når I skal afsted på telttur, kan I passende lade skærmene blive hjemme og i stedet fylde bilen med brætspil, bøger og bolde. Det er ikke bare utroligt hyggeligt, når hele familien samles om et spil. Det er godt for især de mindste børn at lære at vente på tur og følge regler. Når I alle sammen trænger til at komme ud og bevæge jer, kan I gå på opdagelse i naturen omkring jer. Der er som regel masser af muligheder for leg lige udenfor teltets lynlås.

Vælg det rigtige telt

Hvis teltturen skal blive en succes, som hele familien har lyst til at gentage, er det vigtigt at investere i det rigtige telt til jeres behov. Det kan helt sikkert være hyggeligt at klemme hele familien ind i et lille iglotelt, men det kunne måske være rart med lidt mere plads.

I dag findes der mange forskellige typer telte på markedet, så I kan helt sikkert finde ét, der passer til jer. Man kan bl.a. købe telte med flere rum, hvilket kan være en fordel, hvis man har små børn, der går tidligt i seng. Så kan børnene blive puttet i teltets ene rum, mens forældrene kan fortsætte aftenen i det andet.

Når I har fundet det rigtige telt til jeres families behov, er det bare med at komme afsted. En telttur er hyggeligt for hele familien, og der er rig mulighed for at skabe minder, som børnene vil huske resten af livet.

Læs videre

Trending

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk