Du bygger rede. En stor del af glæden og forventningen under en graviditet er at forberede sig med praktiske ting. Alt skal være parat, så du kan fokusere på babyen og være tilstede i nuet.
Det kan være svært at overskue, hvad der egentlig er nødvendigt at investere i, så hermed lidt input:
Bæresele
Baby kan godt lide at være hos sine forældre. Kropskontakten er vigtig, og særligt i starten vil du være i tæt kontakt med baby 24-7. En optimal måde samtidig at have hænderne fri er en bæresele.
Der findes forskellige typer, og hvis muligt så prøv de forskellige modeller af. Vær opmærksom på, om bæreselen er ergonomisk korrekt for baby og vær sikker på, at du har påført den korrekt. Hvis du bærer baby for lavt, kan du få ondt i ryggen.
Nyfødte og mindre babyer har bedst af at have hovedet vendt ind imod dig for at undgå overstimulering. Dvs. at de sidder i bæreselen mave mod mave. Med tiden kan baby sidde mere selvstændigt i bæreselen og holde hovedet selv.
Bæreselen vil for det lidt større barn være en optimal måde at følge med på under fx en gåtur. Når barnet er parat, kan det sagtens vende hovedet ud af og følge med.
Klapvogn
De mange lure, som babyer tager i starten, er gode udendørs i den friske luft. Du har derfor brug for en klapvogn, så du samtidigt kan enten tage en afslappende gåtur eller måske få købt lidt ind med baby godt puttet.
Klapvogne er utroligt fleksible, da de kan klappes sammen og dermed fylde lidt i for eksempel enten opgangen eller cykelskuret.
Hvor du med en traditionel barnevogn med begrænset liggelængde hurtigt vil opleve, at baby vokser ud af den, har du med klapvognen en mere langtidsholdbar løsning. Ligeledes findes der forskellige former for kombinationer. Du kan se meget mere lige her: https://www.klapvognen.dk.
Autostol
Så snart I skal hjem fra hospitalet, har I brug for en baby-autostol. Hvis du ikke selv har bil, så overvej eventuelt at låne eller leje dig frem. Vær opmærksom på om stolen er sikkerhedsgodkendt.
Babydyne
Baby er lige kommet ud af den trygge mave og har brug for at være viklet ind for at slappe af. Babys egen dyne er her uundværlig. Ligeledes vil babydynen være god og handy i mange andre situationer, som for eksempel hvis du pludselig skal skifte, hvor du kan bruge den som underlag. Allergivenlige babydyner er at foretrække for de fleste.
Stofbleer
Stofbleer er en mindre ting, som nogen ikke overvejer på forhånd. De er do fuldstændigt uundværlige, og du bruger dem i mange situationer. Til at ligge under babys hoved, på din skulder når du bøvser baby af for at undgå gylp ned af ryggen på dig, og i skiftesituationen, hvor de kan være underlag og/eller håndklæde.
Jo mere brugte stofbleerne er, desto blødere, så overvej eventuelt at finde nogle brugte. Måske du kan arve nogen fra en veninde.
En bonus ved stofbleerne er, at der sidder duft i dem, så baby vil være tryg i brugen af dem. Stofbleen dufter velkendt.
Less is more
Allerbedste råd er dog ikke at gå helt bananas og købe for meget. Babyudstyr er en jungle, og du kan hurtigt møde nogen, der overbeviser dig om, at lige præcis denne dims kan du og baby ikke leve uden.
Du er godt på vej med ovenstående 5 ting og husk din sunde fornuft. Din babys vigtigste tilbehør er dig.