Legetøj

Babylegetøj til de små børn

Udgivet

den

babylegetøj

Legetøj er en uundværlig del af barndommen. Det har mange funktioner og giver grund til en masse gode stunder. Og det er uanset om det er babylegetøj til de helt små babyer eller legetøj til mindre og større børn. Selv voksne har legetøj, som blandt andet kaldes for gadgets.

Motorisk legetøj

Motorisk legetøj til børn er en rigtig god investering. Børnenes sanser udvikles og balancen udfordres på bedste vis. Det giver børnene en meget bedre fornemmelse af deres egne krop og deres krops motoriske muligheder. Det udvikler god selvfølelse og kontakt med deres egne evner. Alle børn er nysgerrige og det skal bibeholdes på bedste vis, hvilket netop motorisk legetøj gør. Det stimulerer og styrker børnenes evner til kommunikation, koordinering, syn og bevægelse.

Det skal selvfølgelig først og fremmest være sjovt, så børnene har lyst til at lege. Men det skal også inspirere og pirre deres nysgerrighed. De er jo i en konstant læreproces. De vil se, mærke, føle og smage. De vil forstå, snakke, lytte og problemløse. Og meget af tiden vil de bevæge sig.  Der er gang i den. Ting og sager skal afprøves. Der øves på alverdens ting og handlinger. Når det så lykkes at kunne mestre en ting, så er der stor glæde. For eksempel når der leges med en bold, hvor der skal gribes og kastes. Eller der skal stables en højt tårn af klodser. Det kan også være puslespillet, hvor brikker eller figurer skal passe ind i de tilhørende huller.

Når en handling kan udføres, så vil børnene videre til næste niveau. De udvikler en grovmotorik, som så senere bliver til finmotorik.

Motorisk babylegetøj til de helt små

Man kan lige så godt starte lige fra de er helt små, så køb babylegetøj i noget god kvalitet. Det giver livslang bonus.

En lille baby har stor lyst til at gribe fat i ting. De små fingre lukker sig hurtigt om, hvad der kan fås fat i. Hvis legetøjet kan lave lyde eller rystes en masse gange rundt, så er der glæde. Hænger legetøjet oppe i luften, så bliver der ivrigt forsøgt at nå det. Arme og ben er i fuld vigør. Babylegetøjet skal også kunne holde til, at der bliver smagt på det eller bliver gumlet på. Det er ren refleks for babyerne, at proppe tingene i munden.

Der bliver også mærket på alt, så det er godt at introducere babyerne for legetøj med forskellige overflader såsom en terning, hvor siderne har hver sin overflade. En side har måske pels, medens en anden har en blank spejlagtig overflade og der er gummimønster på en tredje flade.

De elsker at kigge på farver og former. De holder også øje med bevægelser omkring dem.

Musik og sang er beroligende, stimulerende og er til stor fornøjelse for alle involveret. Det er også et hit at læse højt og gerne fra en billedbog i herlige farver, selvom de ikke forstår. Men de hører lydene, tonefaldene og de holder i allerhøjeste grad øje med den der fortæller og bogens illustrationer.

Legetøj

5 lækre stykker babylegetøj

Udgivet

den

Baby legetøj

Står du overfor at skulle være forædler, og er du derfor på nuværende tidspunkt i gang med at planlægge, hvordan du vil forholde dig til den store ændring, som der snart kommer til at ske i dit liv? Så er det sikkert allerede nu gået op for dig, hvor mange ting, som du pludselig skal forholde dig til, hvor mange valg, som det er vigtigt, at du pludselig tager, og hvor mange andre beslutninger, som du pludselig er den, der er mest ansvarlig for. Det er noget, der kan virke meget overvældende, men alligevel er det også meget spændende, idet det vidner om, at du snart kommer til at opleve den største kærlighed i dit liv i form af et barn, som du er med til at bringe til verden.

Sådan forbereder du dit hjem på barnets ankomst

Med det sagt er der dog også mange ting, som der skal forberedes og gøres klar, før den lille nye melder sin ankomst. Og det med god grund. For med sig bringer den nemlig også store forandringer i form af den måde, som dit hjem ser ud på. For det første skal du gerne gå rundt og fjerne alle de ting, som babyen kan komme til skade ved. Det betyder, at du skal afskærme skarpe kanter på for eksempel borde, som der sidder i hovedhøjde, du skal fjerne tunge ting, der kan rives ned fra hylderne og lande på barnet, og du skal afskærme de steder, hvor barnet ikke må færdes det være sig for eksempel i nærheden af varme ting som brændeovne og trapper.

Du kan lige så godt vænne dig til masser af rod og hjørner, der er fyldte med ting

Med det sagt kan du også lige så godt forberede dig på det store rod, som dit hjem snart bliver udsat for – og måske er det allerede ved at ske. Med sig kommer et barn nemlig med masser af legetøj og andet udstyr, som der pludselig kommer til at fylde rundt omkring id it hjem. Før du ved af det, bugner dit gulv af legetøj, mens hvert et hjørne er fyldt op med ting, som du ellers ikke lige ved, hvor du skal placere. Du kan således lige så godt finde kasser, hylder og skuffer frem, for du kommer helt sikkert til at skulle bruge dem, således du kan bringe lidt orden på de mange ting, der pludselig vælter ind ad din dør.

Alle børn bør lære at lægge puslespil og derved forbedre deres motorik

Og der er især fem stykker legetøj, som ethvert barn bør have glæden af at opleve. For det første skal alle børn forsøge sig frem med nogle former for puslespil. Og det med god grund. For det første er de ofte fyldte med flotte motiver i smukke farver. Og det kan føre til en fantasi, der er en smule finurlig. Med det sagt kan et puslespil være med til at øge fantasien og dermed også kreativiteten hos et barn. Derudover er det også med til at forbedre motorikken, idet barnet lærer, hvordan de forskellige brikker skal hænge sammen, således de kommer til at udgøre en smuk helhed.

Med et løbehjul oplever barnet glæderne ved den udendørs leg, når fantasien får frit løb

For det andet skal ethvert barn, når det bliver lidt ældre også kende til glæden ved et løbehjul. Der er nemlig ikke noget, der er sjovere og meget mere uforpligtende end at suse ned ad gaderne med alt den fart, som man kan få med det ene ben. Pludselig oplever man nemlig, hvordan man er en spion, hvordan løbehjulet er en rumraket, eller hvordan man er et fly. Her kan fantasien igen flyde, og det er således meget motiverende. Derudover skal det også bruges udendørs, og derfor opfordre du dit barn til at være ude i den friske luft og få noget mere energi fra de ting, som udelivet kan give. (Kilde)

Bamser kan give masser af nærhed og tryghed, og så er de altid klar til at give et kram

For det tredje skal alle børn også kende til glæderne ved en bamse. Den kan give masser af tryghed og nærhed, når der er behov for det. Fordi den er så blød, er den skøn at have med at gøre, og derfor har børn meget lette ved at blive komfortable med bamser. Derover kan de fås i mange forskellige udgaver, og derfor kan de både være søde, sjove og seje. Og pludselige vil du opleve, hvordan dit barns bamse komme til live i de mange lege, som der leges. Lad derfor dit barn føle nærheden med et blødt krammedyr, der altid er parat til et kram.

En bold giver uanede muligheder for masser af sjove lege

For det fjerde bør alle også have en bold. En sådan kan også opfordre et barn til at opholde sig udendørs. Og så er det også muligt at lære sig selv en masse fede tricks. Og så er der faktisk heller ikke noget, der er sjovere end at se hvor, langt man kan skyde, hvor højt man kan kaste, hvor mange gange bolden vil hoppe eller øve sig i at gribe den. Med en bold er der uanede muligheder for sjov, leg og underholdning, og derfor er den god både at have til udendørs og indendørs leg.

Lad pigen være pige og drengen være dreng

Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, at du lader dit barn have legetøj der passer til kønnet. Selvom der er mange, der er imod det, så kommer vi ikke udenom at de fleste piger gerne vil prøve at have en dukke. For med den lærer de, de første spæde skridt, der har med omsorg at gøre, og de ser efter deres mor for at lære, hvordan det er man passer på sin dukke. Drenge vil derimod heller have nogle seje biler, som de kan lege, at de kører rigtig stærkt med. På den måde føler de sig nemlig som rigtige superhelte.

Læs videre

Legetøj

Prøv kræfter med at instruere og lave film i Sims 4: Tropeliv

Udgivet

den

barn computer

Der er rigtig mange der drømmer om at blive skuespillere. De drømmer om at stå på scenen, imens hele verden ser på i ren benovelse. Heldigvis er der både skolekomedier, teatergrupper og dramaundervisning på ungdomsskolen, hvor man kan få lov at prøve kræfter med at være skuespiller.

Det er ikke helt det samme hvis man drømmer om at blive instruktør. Der er typisk kun en instruktør per forestilling, og til både skolekomedier og dramaundervisning er det typisk en voksen, der står for at instruere.

Men hvad gør man så?

Instruktør foran skærmen

Heldigvis er der hjælp at hente. Takket være en kombination af spil som Sims 4 Tropeliv og YouTube kan man prøve kræfter med at instruere hjemme fra værelset. Men i stedet for mennesker skal man instruere sine Sims i deres daglige gøren og laden, og hvis man har mod på det, kan man optage det, og lægge det på YouTube, så hele verden kan se det.

Spillet giver mulighed for at indøve små scener med spillets figurer, og man kan endda bruge eksterne programmer til at optage det hele og klippe det sammen til en samlet historie, præcis som hvis man var instruktør på en film.

Familieliv på skærmen

Men spillet er ikke kun for spirende instruktører, det er også for alle dem der drømmer om familielivet i et tropisk paradis. Ligesom de foregående Sims-spil er Tropeliv et spil, der går ud på, at få sine simmer til, at overleve dagligdagen. Spillene har især opnået anerkendelse blandt yngre piger, der bruger spillene, til at lege familieliv, men Tropeliv er alt andet end ordinært familieliv.

I spillet, der på engelsk hedder Sims 4 Island Living, kan dine simmer nyde livet i et fantastisk og vidunderligt tropeparadis, hvor solen skinner, og der er varmt vand så langt øjet rækker. Spillet foregår på øen Sulani, hvor simmerne kan klæde sig ud i lokale folkedragter, dykke, fiske, udforske området på havscooter, eller måske endda forelske sig på en romantisk kanotur.

I sidste ende er det kun fantasien og dig, der sætter grænser.

Hvordan kommer jeg i gang med Sims 4 Island living?

Tropeliv er en glimrende base, for at prøve kræfter med at instruere simmerne, fordi der er så mange forskellige muligheder. Skal du bruge en fisker, dykker eller en livredder til din film? Så kan Tropeliv klarer det.

Nu sidder du måske og tænker: ”Men hvordan kommer jeg rigtigt i gang?”

Det er slet ikke svært.

Det første du skal bruge, er selvfølgelig en computer, det siger selv. Når du har den, skal du kun bruge tre ting. Det første er selve spillet, for hvordan skulle du ellers kunne instruere simmerne? Og det andet er et program, der kan optage mens du spiller som f.eks. FlashBack Express eller OBS Studio, der begge er gratis. Det sidste er din egen YouTube-kanal, hvor du kan udgive dine film.

Du behøver selvfølgelig ikke at optage det. Spillet er også til dig der ikke drømmer at prøve kræfter med livet som instruktør, men som bare vil drømme dig væk til en tropestrand, hvor livet altid er dejligt, festen varer for evigt, og du måske endda kan møde en havfrue.

Læs videre

Trending

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk